Livet i en bungalow

Bungalow giver dig en afslappet hverdag (foto benee-huse.dk)

Bungalow giver dig en afslappet hverdag (foto benee-huse.dk)

En bungalow er et lille hus med et fladt eller let skrånende tag. Man kan både få bungalows som et eller to etages huse, men mest almindeligt forekommer de i én etage og er ofte betragtet som et ældrevenligt hjem, fordi der ikke er en masse trapper og den slags. Hvad formen angår er huset kvadratisk og har altså enten et fladt tag eller antydningen af en pyramide som tagsamling. Stilen vandt indpas i Danmark i 1930’erne og er kendt verden over, for sin stilrene form og praktisk indretning. Man ser ofte at der forekommer hjørnevinduer i en bungalow, samt terrasser og udvendige trapper for flere-etage-udgavens vedkommende.

En dag i en bungalow

Du slukker vækkeuret. Det er morgen, du har trykket snooze flere gange og sovet en halvtimes tid ekstra, men det gør ikke noget. Det er weekend og du har hverken underboere eller overboere at bekymre dig om, når alarmen ringer. Du bor virkelig et sted for dig selv. Du rejser dig og strækker dig nøgent i sollyset fra vinduet. Der er ingen der kan se dig for egetræet ude i haven og afstanden til den næste bungalow. Du tager din kåbe på og henter avisen ude i postkassen og møder din nabo, som står og laver strækøvelser efter en løbetur. I siger godmorgen og udveksler et par ord om det gode vejr. Det er dejligt med kendte ansigter og et drag frisk luft fra morgenstunden. Du går ud i køkkenet og laver kaffe og sætter dig ud på terrassen med din kop og avisen. Forsiden taler om terror. Men solskinnet der rammer ned på forsiden sammen med duften fra dine roser og friskbrygget kaffe taler om noget andet. Noget om livet i en bungalow. Du smiler i den lune solplet og bladrer forbi terroren.

Find en bungalow hos Benee-huse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *